Dansk-tyske Kulturarvsdage 2021

Interreg-projektet Kurskultur2.0, et partnerprogram til Blomster bygger broer, afholder de Dansk-tyske Kulturarvsdage 2021.

Fokus er på ”Den gode formidling” – og det både inden for og uden for murerne på blandt andet mindre museer. Der vil være oplæg om, hvorledes man kan skabe synlighed omkring sine tilbud og dermed tiltrække flere gæster. Nyeste viden, og en række værktøjer, som kan omsættes til konkrete initiativer på museerne vil blive præsenteret. Der vil også være fokus på kulturhistoriske ruter og ture i landskabet.

Her kan du se program for Dansk-tyske Kulturarvsdage, hvor man kan tilmelde sig lige netop de arrangementer og oplæg der har ens interesse.
 
Kulturarvsdagene afholdes mellem d. 07.10. - 08.10.21 på Hotel des Nordens, lige syd for Kruså grænsen.