Flensburg Fjord Route

Oplev grænselandet på cykel

Cyklister kan opleve det tysk-danske grænseområde ved Flensborg Fjord på en ny grænseoverskridende cykelrute. Den nye Flensburg Fjord Route strækker sig over i alt 307 kilometer som en rundtur langs østkysten i Tyskland og Danmark og forbinder byerne Flensburg (Flensborg), Glücksburg (Lyksborg), Gråsten, Aabenraa, Sønderborg og Nordborg.

Ruten er opdelt i seks etaper og fører gennem åbne landskaber, små landsbyer og langs Flensborg Fjord med sine smukke kyststrækninger og bakkede landskab.

De enkelte etaper på Flensburg Fjord Route er mellem 32 og 62 kilometer lange:

Etape 1: Aabenraa – Nordborg (44 km)

Etape 2: Nordborg – Sønderborg (49 km)

Etape 3: Sønderborg – Flensburg (62 km)

Etape 4: Flensburg – Langballigau (32 km)

Etape 5: Langballigau – Flensburg (46 km)

Etape 6: Flensburg – Aabenraa (49 km)

Undervejs indbyder Flensburg Fjord Route til at stoppe ved slotte og slotshaver, parker og andre seværdigheder. Således ligger Schloss Glücksburg på den tyske side af fjorden og i Sønderjylland ligger Brundlund Slot med sit kunstmuseum i Aabenraa, Sønderborg Slot og Dronning Margrethe II’s sommerresidens Gråsten Slot med sin berømte køkkenhave. På naboøen Als kan Augustenborg Slot og Nordborg Slot besøges.

Der findes ingen skiltning langs cykelruten, men den fører langs dele af Østersøruten og Hærvejen på den danske side og Ostseeküsten-Radweg på den tyske side. Cykelruten er beskrevet i cykelbogen ”Flensburg Fjord Route”.

Den detaljerede cykelguide er lavet som et praktisk ringbind og passer i de fleste cykelkortholdere. Den findes på fire sprog: tysk, dansk, engelsk og hollandsk. Bogen kan fås på turistbureauerne i Flensburg, Aabenraa og Sønderborg eller direkte fra turistorganisationerne Tourismus Agentur Flensburger Förde og Destination Sønderjylland. Cykelguiden kan også downloades som PDF-Fil her:

Flensburg Fjord Route (dansk)

Flensburg Fjord Route (tysk)

Flensburg Fjord Route (engelsk)

Flensburg Fjord Route (hollandsk)

Rute til smartphone og smartwatch

For Flensburg Fjord Route kan du her finde et link til hjemmesiden af Destination Sønderborg hvor du kan downloade en GPX-filDen kan downloades via dit smartphone og bruges i forbindelse med an navigations-app som for eksempel `komoot`.

Link til download

 

Forslag til ture på Flensburg Fjord Route

Turistorganisationerne Tourismus Agentur Flensburger Förde og Destination Sønderjylland har udarbejdet fire forslag til ture langs Flensburg Fjord Route: Familier med børn, kunst- og kulturinteresserede, alle, der gerne vil vide mere om grænseregionens skiftende historie samt haveelskere kan finde den passende rundtur her.

Turistorganisationerne har sammensat små inspirationspakker, som kommer med ideer til forskellige etaper på Flensburg Fjord Route fra tre dage og op til en uges varighed, herunder overnatningsmuligheder.

Flyers kan downloades som PDF-filer (DIN-A4):

Flensburg Fjord Route – Familier med børn

Flensburg Fjord Route – Kunst und Kultur

Flensburg Fjord Route – Grænselandets historie

Flensburg Fjord Route – Haveentusiaster