|
|
|
|
Dieses Projekt wird gefördert mit Mitteln des Europäischen Fonds für regionale Entwicklung.
Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
|
|
|
|
|
|
|
|
Newsletter
|
|
Kære læsere
Er du i grænseregionen i efterårsferien i uge 42? Så vil vi gerne anbefale et besøg på vores historiske festivaler i Sønderborg og Glücksburg. Her er "Blomster bygger broer" "på hertugernes spor" i byernes slotte med mange arrangementer og oplevelser for hele familien.
Husk gerne allerede nu det følgende dato: Den 8. november fra kl. 13.00 til 15.00 inviterer vi dig til vores online afslutningsarrangement for Interreg-projektet "Blumen bauen Brücken - Blomster bygger broer". Igen vil vi tage dig med på en rejse, nemlig gennem projektet "Blomster bygger broer". Vi vil præsentere resultaterne, dele vores erfaringer og rapportere om, hvordan de nye produkter fra projektet vil styrke turismen i regionen på bæredygtig vis.
Find ud af, hvad der ellers er, og hvad der var i nyhedsbrevet.
God læselyst!
Dit BBB-team
|
|
|
|
|
|
|
|
Aktuelt
|
|
|
|
Aabenraa
|
Flere hundrede besøgende ved "Sønderjysk kaffebord"
|
|
Rugbrødslagkage/Brødtort, sandkage, "Kys og Klap" - er kun en lille del af det klassiske sønderjyske kaffebord. Holdet fra Café Krusmølles kagebus kom forbi med de traditionelle kager, tærter og bagværk og gjorde dagen med gratis smagsprøver af det sønderjyske kaffebord blev det til en ’historisk fejring’, som var arrangeret af "Blomster bygger broer".
Flere hundrede besøgende var trods strandvejret mødt op i Genforeningsparken og ved Folkehjem for at tage på en historisk rejse gennem tiden med fokus på grænsens historie. Forsker Rejhan Bosnjak fortalte om mindretallenes historie i Nord- og Sydslesvig, mens Anne Marie Ludvigsen fra Museum Sønderjylland fortalte om den historiske baggrund for det sønderjyske kaffebord. Katja Stock Pekruhn, lokal deltager i tv-programmet "Den store bagedyst", fortalte om sine oplevelser i konkurrencen, og repræsentanter for det tyske og danske mindretal fortalte om deres hverdag i mindretallet. Medarbejderne fra "Blomster bygger broer" informerede om projektet og de turismeoplevelsesprodukter, der er udviklet inden for rammerne af det tysk-danske Interreg-projekt, eksempelvis formidlingshaverne i Aabenraa, Sønderborg og Flensborg og den grænseoverskridende cykelrute Flensborg Fjord Route.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sønderborg Kommune
|
Vellykket naturoplevelsesdag
|
|
Et farverigt program med pileflet, naturoplevelser og klokkespilskoncert på Nordic Carillon, som er Danmarks største transportable klokkespil med 50 klokker tiltrak både familier, natur. Og musikelskere til formidlingshaven ved havnen i Gråsten.
Under overskriften ”Grøn dag, hvor blomster bygger broer” havde interregprojektet ”Blumen bauen Brücken – Blomster bygger broer” sammen med Haveselskabetskredse i Gråsten, Sønderborg og Nordborg inviteret til en dag med aktivitet og oplevelser.
Naturvejlederne i Sønderborg Kommune, Foreningen Havhøst, Sønderjysk Biavlerforening, Æblefestivalen og Foreningen Kultur i Gråsten var også tilstede.
Ved det velbesøgte arrangement præsenterede organisationerne sig selv og inviterede de besøgende til at deltage i forskellige aktiviteter.
Mange fulgte med stor interesse med i pilefletkunstner Bent Vinkler’s arbejde med at flette en bænk rundt om et træ i formidlingshaven. Ligeledes blev foredraget om biodiversitet og indvielsen af nye ”hjem” for solitære bier fulgt med stor opmærksomhed. Der var fokus på de grønne uderum i byen ved byvandringer i Gråsten, Sønderborg og Nordborg.
I Sønderborg var der åben have i både den nyanlagte permahave på Kær Vestermark og en spændende stor privat have, hvor dagen sluttede med en sen smuk aftenkoncert, da mørket sænkede sig og lysene blev tændt. Omkring 800 mennesker deltog i de mange spændende aktiviteter i løbet af dagen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Flensborg
|
Hundredvis af tilskuere ledsagede havneparaden ved formidlingshaverne
|
|
De var umiskendelige og ikke til at overse: I strålende solskin den 28. august trak Flensborgs samba-trup ”Policia do Samba” flere hundrede lokale borgere og gæster til formidlingshaverne i ca. to timer om eftermiddagen i Flensborg havn. Interreg-projektet"Blomster bygger broer" havde inviteret til en farverig parade på havnen, hvor projektets formidlingshaver var i centrum. Den 10 mand store samba-gruppe blev ledsaget af den kendte klovn Onkel Balonkel, som især tiltrak sig opmærksomhed blandt de yngste med farverige balloner og gigantiske sæbebobler.
Under højlydte og rytmiske lyde bevægede havneparaden sig fra molen ved den "Svømmende have" på havnefronten til amfiteater flere hundrede meter væk ved den historiske havn. Her blev der afholdt en lille afsluttende koncert. Under hele turen informerede holdet fra "Blomster bygger broer" om projektet med flyers og postkort og uddelte reklameartikler som souvenir.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Flensborg
|
Eleverne fra Gelting høstede flest ålegræskartofler
|
|
Tre klasser fra Georg Asmussen-skolen i Gelting havde fyldt højbede med ålegræs på skolens område og dyrket kartofler i dem. De kom til Flensborg med deres høst den 10. september 2022 og vandt førsteprisen med en rekordhøst på over 8 kilo. Omkring tolv deltagere fra Tyskland og Danmark deltog i den grænseoverskridende konkurrence "Hvem høster flest kartofler i ålegræs ved Flensborg Fjord" af Interreg-projektet "Blomster bygger broer". Talrige deltagere kom med deres høst til den store afslutningsfest i formidlingshaven "Amphitheater" på Flensborg havn den 10. september. Her blev høsten vejet under eksperttilsyn. De, der ikke kunne være til stede, havde sendt billeder af udbytte og vægt som dokumenterede udbyttet. Andenpladsen gik til Fruerlund grundskole med 5,9 kilo. Tredjepladsen gik til Manuela Irrgang med 5,6 kilo. De tre førstepladser fik et lille æbletræ af det velkendte Gravenstein-æble som præmie. På ålegræs-kartoffel-festivalen leverede artefact fra Glücksburg masser af information om ålegræs, og holdet fra det Naturvidenskabelige Museum viste, hvordan man fletter små kurve af ålegræs og inviterede de besøgende til at deltage. Musikeren Timo Iwersen underholdt med danske og tyske sange, og ud over cookies og drikkevarer fik de mange gæster på festivalen information om turismeprojektet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kender du andre, der kunne være interesseret i projektet?
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kommende arrangementer
|
|
|
|
Online
|
08/11/2022
|
|
Save the date - Afslutningskonference i „Blumen bauen Brücken – Blomster bygger broer“
|
|
Interreg5a-projektet ”Blumen bauen Brücken – Blomster bygger broer” udløber efter tre et halvt år ved årets udgang.
Den 8. november 2022 fra kl. 13.00 – 15.00 inviterer projektpartnere derfor til en digital afslutningskonference.
Her får du mulighed for at høre om projektets resultater.
Vi deler vores erfaringer med hensyn til projektets produkter, som vores formidlingshaver, den nye grænseoverskridende cykelrute ”Flensburg Fjord Routen” og "Turguiden”, det nye digitale tur- og oplevelses-tool til grænseregionen og hvordan de bidrager fremadrettet til at styrke en fælles turismedestination.
Arrangementet foregår online. Nærmere informationer følger snarest.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Flensborg
|
08/10/2022
|
|
Guidet tur gennem "Christiansens Haver”
|
|
Interreg5a-projektet "Blumen bauen Brücken - Blomster bygger broer" inviterer alle interesserede til en guidet tur gennem "Christiansens Gärten" i Flensborg med Claus Rödding, partner i virksomheden "WES LandschaftsArchitektur".
Hvornår: Lørdag den 8. oktober 2022, kl. 14-16.
Hvor: Mødested Museumsberg, Hans-Christiansen-Haus, Flensborg
Det er gratis at deltage i rundvisningen.
I juni 2023 genåbnes ”Christiansens haver”, tidligere ejet af købmandsfamilien Christiansens. Efter tre års omfattende omstrukturering og ombygning er de endelig klar. De tre historiske parker Museumsberg, Alter Friedhof og Christiansenpark, som er nogle af de vigtigste historiske haver i Slesvig-Holsten, er nu samlet under overskriften "Christiansens Haver” (”Christiansens Gärten").
Det er den Hamburg-baserede virksomhed WES LandschaftsArchitektur der stod for opgaven, og opgaven lød på, at knytte de enkelte områder tættere sammen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Flensborg
|
15/10/2022
|
|
”Kultursejlere” kommer til Flensborg
|
|
Fra den 15. til den 23. oktober kan der læses tyske og danske digte ved Flensborg havn og langs fjorden. Interreg5a-projektet "Blumen bauen Brücken - Blomster bygger broer" er vært for sejlbåden ”Kultursegler” fra Kiel. I efterårsferien udsender sejlskibet tyske og danske poetiske godbidder fra fem århundreder på et fem meter langt lysbånd, der er installeret på båden.
Sejlskibet "De Haas" vil primært ligge ved BBB formidlingshaver i Flensborg havn, ”De flydende Haver” og ”Amfiteatret” hvor det skal vække havnegæsters nysgerrighed om kulturen i Tyskland og Danmark. Samtidig gør aktionen opmærksom på projektet "Blumen bauen Brücken - Blomster bygger broer".
„Kultursegler“ er et initiativ fra „Förderkreis Schauspiel und Sprache“ fra skuespilskolen „Schule für Schauspiel“ i Kiel.
Alle digtene kan læses i deres fulde længde på Kulturseglers hjemmeside i en lyrisk logbog under overskriften "Poesie baut Brücken".
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sønderborg & Glücksburg (Lyksborg)
|
18/10/2022
|
|
Historiefestival "I Hertugernes Fodspor"
|
|
Kom og vær med til en festival for hele familien i hertugelige og royale omgivelser på Sønderborg Slot og Glücksburg Slot, når vi tager dig med på en tidsrejse tilbage til hertugernes tid! Begge slotte byder på masser af spændende aktiviteter for både børn og voksne.
Hele dagen vil der være et varieret program for enhver alder. Historiske kostumer vises på et modeshow, og der er en fægteskole for store og små. De, der har lyst, kan lære barok- og renæssancetidens danse til tonerne af datidens musik. Børnene kan glæde sig til spændende historiske lege og et kreativt værksted. Der formidles megen interessant viden om Johann den Yngre og hans efterkommere – eller om, hvilken rolle en vifte spillede for at finde en ægtefælle på hertugernes tid. Og naturligvis vil man også kunne nyde "historiske" smagsoplevelser.
Historierne handler om grundlæggeren af Glücksburgs vandslot, Johann den Yngre (1545-1622) og hans familie og Louise Auguste (1771-1843), hertuginde af Slesvig-Holstén-Sønderborg-Augustenborg.
Slotte og tider:
18.10.2022, kl. 10-17: Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 6400 Sønderborg (DK)
19.10.2022, kl. 10-17: Glücksburg Slot, Schloss, 24960 Glücksburg (D)
Alle aktiviteter er gratis, når entréen til slottene er betalt. Oplysninger om entrépriser findes her:
Schloss Glücksburg
Museum Sønderjylland
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|