Hele BBB-projektet samlet i et kompakt format: Den 8. november 2022 havde "Blumen bauen Brücken - Blomster bygger broer" inviteret til en online afslutningskonference. På knap to timer præsenterede projektpartnerne i Interreg5a-projektet resultaterne af i alt tre og et halvt års projektarbejde. NDR-vært Kristin Recke ledte os gennem konferencen.
En af initiativtagerne bag projektet, rådmand i Stadt Flensburg, Stephan Kleinschmidt, gav et indblik i det grænseoverskridende have- og turismeudviklingsprojekts udspring, idégrundlag og overordnede mål om at styrke grænseregionen som én fælles turismedestination.
Musikeren Timo Iwersen præsenterede projektets Blomster-bygger-broer-sang live.
Projektpartnernes mange eksempler viste, at løftet blev holdt. Med formidlingshaverne i Flensborg, Aabenraa og Sønderborg, en ny grænseoverskridende cykelrute og en ny digital tur- og oplevelsesplanlægger for grænseregionen, ”Tourguiden”, blev der på tværs af grænsen skabt attraktive og varige tilbud til både feriegæster og lokale.
Derudover kunne man omkring hvor mange potentielle besøgende der har kunnet læse om projektet, hvor mange mennesker der har deltaget i aktiviteterne og alle de mange tiltag der bæres videre ind i fremtiden.
De, der ikke kunne være med den 8. november, har mulighed for at se projektafslutningseventet online. Du kan se det på projekthjemmesiden og på YouTube på både tysk og dansk.
|