|
|
|
|
Dieses Projekt wird gefördert mit Mitteln des Europäischen Fonds für regionale Entwicklung.
Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
|
|
|
|
|
|
|
|
Newsletter
|
|
Kære læser
Vidste du at kartofler vokser i søgræs? Dette er kun et af mange projekter som en forening i ”Blomster bygger broers” netværk beskæftiger sig med. I vores aktuelle newsletter kan du læse om, med hvem „Blomster bygger broer“ ellers har arbejdet sammen med i de seneste uger.
Vigtig information: Programmet for vores fagkonference d. 2. november er på plads. Vi lover dig spændende oplæg om havefestivaler i Tyskland; turisternes behov for bæredygtige tilbud og hvordan turismeaktører kan bidrage til at at gøre aktiviteter, som for eksempel cykelruter, mere attraktive for gæster og lokale.
God læselyst!
Med venlig hilsen
BBB-holdet
|
|
|
|
|
|
|
|
Aktuelles
|
|
|
|
Gråsten
|
Formidlingshave i Gråsten hædret
|
|
I anledning af Arkitekturens Dag den 4. oktober 2021 anerkendtes nye initiativer indenfor smuk bygningskultur rundt om i Sønderborg Kommune. Årets tema var "Arkitekturens forbindelser med naturen" inspireret af FN's 17 Verdensmål.
Formidlingshaven for Blumen bauen Brücken – Blomster bygger Broer ved Emmas Have i Gråsten var nomineret i kategorien ”Smukt uderum” og løb med en rosende omtale. Det sagde juryen om haven:
”Haven afspejler en særlig bevidsthed i både havedesign og materialevalg. Dette udmønter sig i veldisponerede haverum og bjergtagende farveflor, som vækker sanserne og skaber rum for fordybelse. Det organiske formsprog, en stor variation i beplantningstyper og de mere eller mindre bemærkelsesværdige gemmesteder for dyr, inspirerer samtidig til at gå på opdagelse - eller nærmest safari - i biodiversitet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Flensburg
|
Udlicitering af web-app
|
|
En ny tur- og oplevelsesplaner skal fremover guide turister i regionen rundt om Flensborg fjord , hvis de ønsker selv at sammensætte nogle skræddersyede ture for deres ophold. Under overskriften „Slots-og haverute“ udarbejdes der indenfor rammerne af Interreg-projektet „Blumen bauen Brücken – Blomster bygger broer“ en webbaseret platform, hvor turisterne får oplysninger om seværdigheder, overnatningsmuligheder, restauranter og meget mere til lige netop den tid, hvor de opholder sig her.
Siden den 17. september er ordren for udviklingen af en progressiv web-app udliciteret på portalen www.udbud.dk. Tilbud kan afgives indtil den 9. oktober. Derefter skal der snarest muligt udvælges en ordretager til app’ens udvikling.
Den næste storytelling-workshop for turismeaktører for den videre udvikling af portalens indhold, er planlagt til november i Akademie Sankelmark.
Kontak gerne Keike Faltings (Tourismus Agentur Flensburger Förde) over faltings@flensburger-foerde.de. for nærmere oplysninger om workshoppene.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Gråsten
|
Blomster bygger broer i den Kongelige Køkkenhave
|
|
Blomster bygger broer blev i år præsenteret på årets høstmarkedet i den Kongelige Køkkenhave i Gråsten.
Den 24. og 25. september berettede Helle Barsøe, projektleder fra Sønderborg Kommune, gæsterne om formidlingshaverne , den nye cykelrute og den fremtidige tur- og oplevelsesplaner for grænseregionen. Med i bagagen havde hun en pyntet Christiania-cykel med mange oplysninger om projektet.
”Høstmarkedets gæster kom fra hele Danmark og Slesvig-Holsten. Både dem og de mange regionale og lokale borgere var begejstrede, for at få synliggjort, at der er ruter hen over grænsen, at man ikke behøver tænke i danske ruter og tyske ruter, men at der er sammenhæng”, siger Helle Barsøe.
Den danske Slots- og Kulturstyrelse er med den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot netværkspartner i projektet ”Blomster bygger broer”. Høstmarkedet blev organiseret og gennemført fra Væksthuset og den Kongelige Køkkenhave.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Flensburg
|
Koncert med MS Sønderborg
|
|
„Blomster bygger broer“ havde mulighed for at være medorganisator til en koncert i Flensborgs inderhavn ombord på MS Sønderborg. Fredag, den 10. september 2021 afsluttede MS Sønderborg denne uge sammen med „Blomster bygger broer” og masser af musik.
Det førhenværende spritbåd MS Sønderborg havde til dette formål fortøjet i inderhavnen i direkte nabolag til de svømmende haver fra det grænseoverskridende haveudstillings-og turismeprojekt „Blumen bauen Brücken – Blomster bygger broer“. Et bredt publikum fik her ikke blot musik fra Københavneren Per Kruse og den Flensborger Sim Special at høre, men fik derudover også oplysninger om projektet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Glücksburg
|
Kartofler og søgræs i Rosarium
|
|
2750 gram kartofler af sorten ”Blauer Schwede“ var udbyttet af den første kartoffelhøst i Lyksborgs Rosarium. Det usædvanlige var: I stedet for muldjord var der søgræs/tang i de højbede, som er bygget op i Rosarium.
Tanken er, at søgræsset, som er en vigtig ”børnehave” for mange planter og dyr i Østersøen, skal opgraderes og anvendes. Bag dette projekt, som støttes af „Blumen bauen Brücken – Blomster bygger broer“, står foreningen „Schönes Glücksburg“. Til næste år, siger initiativtageren Werner Kiwitt, skal naboerne rundt om Flensborg fjord inviteres til en „konkurrence“ hvor de ligeledes dyrker søgræs-kartofler.
Byen Lyksborg er projektpartner i projektet „Blomster bygger broer“. Lyksborg slot med dens Rosarium er en del af Flensborg fjord ruten og slots-og haveruten.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Flensburg
|
Konference med fokus på bæredygtighed og haveudstillinger
|
|
„Blumen bauen Brücken – Blomster bygger broer“ inviterer alle interesserede til en konference under overskriften„Støtte af bæredygtig turisme i grænseregionen“. Konferencen afholdes virtuelt den 2. november 2021, fra kl.13 til 17. Konferencen simultantolkes.
Hvilken betydning har bæredygtigheden for turister og hvordan kan en turismeregion reagere på denne efterspørgsel. Hvordan kann lokale virksomheder og turismeaktører helt konkret bidrage til at fx en cykelrute bliver endnu mere attraktiv. Og hvordan kan en haveudstilling have en bæredygtig positiv effekt på en region.
Derudover vil der være oplæg fra Jochen Sandner, forretningsfører Deutsche Bundesgartenschau, Charlotte Rømer Rassing, senioranalytiker hos Visit Danmark, Imke Gessinger, ansvarlig konsulent for bæredygtighed hos Tourismusgesellschaft OstseeFjordSchlei og Karsten Justesen, forretningsfører Destination Sønderjylland.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kender du andre, der kunne være interesseret i projektet?
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kommende arrangementer
|
|
|
|
Harrislee
|
07/10/2021
|
|
Dansk-tyske kulturarvsdage 2021
|
|
Interreg-projektet Kurskultur 2.0, et partnerprogram til Blomster bygger broer, afholder de Dansk-tyske Kulturarvsdage 2021 den 7. og 8. oktober 2021.
Fokus er på ”Den gode formidling” – og det både inden for og uden for murerne på blandt andet mindre museer. Der vil være oplæg om, hvorledes man kan skabe synlighed omkring sine tilbud og dermed tiltrække flere gæster. Nyeste viden, og en række værktøjer, som kan omsættes til konkrete initiativer på museerne vil blive præsenteret. Der vil også være fokus på kulturhistoriske ruter og ture i landskabet.
Kulturarvsdagene afholdes på Hotel des Nordens i Harrislee (Wasserleben) lige syd for Kruså og grænsen. Tilmeding er muligt indtil onsdag, den 6. oktober 2021.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Glücksburg
|
24/10/2021
|
|
Oplæsning af H. C. Andersens eventyr i Rosarium
|
|
Han er Danmarks mest kendte forfatter, eventyrdigteren H.C. Andersen. Han har skrevet de populære eventyr som „Prinsessen på ærten“, „Tommelise“ eller „Den lille havfrue“.
Søndag, den 24. oktober 2021 læser Jutta Rubach fra Glücksburg igen eventyr af den berømte dansker. Oplæsningen finder sted kl. 15 i det såkaldte „glashus“ i Lyksborger Rosarium. Børn og deres forældre og alle venner af H.C.Andersens eventyr er inviteret. Der er gratis entre.
Interreg-projektet „Blumen bauen Brücken – Blomster bygger broer“ er således for anden gang arrangør for eventyroplæsninger, som til næste år skal fortsættes i Rosarium.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Gråsten
|
10/10/2021
|
|
Historisk rundvisning i Genforeningsparken i Aabenraa.
|
|
Blomster bygger broer og Visit Sønderjylland inviterer til en guided rundvisning i Genforeningsparken og et besøg af mindelokalerne på Folkehjem i Aabenraa den 10. oktober kl. 13:30 med efterfølgende kaffe. Efter rundvisningen i parken bliver der fortalt om Interreg-projektet "Blumen bauen Brücken - Blomster bygger broer". Mødested er kl. 13:30 ved indgangen til Folkehjem.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hele projektområde
|
Vil du være med?
|
|
Vores projekt anser vi som "voksende", det betyder at projektet er i en konstant udvikling.
Skulle du sidde med en idé som du ikke er sikker på passer ind i projektet? - Kontakt os gerne
Har du helt konkrete foreslag? - Vi er spændt på at høre fra dig
Du leder efter en samarbejdspartner? - Vi kender muligvis den rigtige for dig.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|