Tips & tricks
Spørgsmål & svar omkring ålegræs og opskyl
(En stor tak til Åse Ditlefsen Ferrão fra Sønderborg Kommune, Werner Kiwitt fra „artefact“, uddannelsescenteret for bæredygtig udvikling i Glücksburg, og Kristian Dittmann, ejeren af „Strand-Manufaktur“ i Kappeln, for deres ekspertviden og assistance)
Hvor kan man finde ålegræs?
Generelt findes ålegræs og opskyl på strande og kyster langs Østersøen. Kristian Dittmann (Strand-Manufaktur) har et insidertip: Det bedste ålegræs findes ved høfder (på læsiden, d. v. s. den side, der vender væk fra vinden). Generelt skal man primært kigge efter det sorte ålegræs. I Danmark er det tilladt at indsamle naturprodukter som opskyl i mindre mængder til privat brug. Hvis man har brug for større mængder så skal man kontakte kommunen, Naturstyrelsens lokale enhed eller kystdirektoratet og spørge om tilladelse. Mindre mængder defineres som den mængde man kan transportere uden hjælpemidler (en spand eller en pose gælder ikke som hjælpemidler i dette tilfælde).
Skal ålegræs tørres og afsaltes før brug?
Hverken eller – dog således, at det, hvis man har plads, er en god idé at sprede ålegræsset/opskyllet på sin havetilgang eller indkørsel. På den måde kan blandingen dryppe lidt af, hvis den ankommer til sit bestemmelsessted i meget våd tilstand. Men bortset fra dét kan opskylsblandingen ellers placeres direkte i højbedet. Saltindholdet i Østersøen er forholdsvis lavt, hvorfor opskyl ikke udgør en risiko for oversaltning af den jord, det placeres på. Et tip fra eksperten Werner Kiwitt: „Ældre materiale, der allerede er noget nedbrudt og blandet med alger og en smule sand, indeholder flere næringsstoffer end vasket og stadig frisk ålegræs.“
Hvor meget ålegræs/opskyl skal man bruge til en kvadratmeter beplantningsareal?
Kristian Dittmer fra "Strand-Manufaktur" har allerede haft en vellykket høst med en minimumsdybde på 10 cm opskyl, men vi anbefaler snarere mellem 25-30 cm.
Skal ålegræsset behandles på én eller anden måde, inden det anvendes til kartoffeldyrkning?
Werner Kiwitt og Kristian Dittmann kan sige følgende om dette: Jo mere 'fintskåret' opskyllet er, desto bedre er det egnet til kartoffelavl. Selv det ildelugtende ålegræs/opskyl kan anvendes, da det i sidste ende er algerne, som er årsag til den lidt bidende lugt.
Men til gengæld er opskyllet dérigennem også meget mere næringsrigt, hvilket gør det til den perfekte gødning til jeres kartofler.
Et tip fra eksperten: Opskyl er bedst i sin naturlige tilstand – muslinger, krabber osv. må gerne blive i blandingen, idet de er med til at gøde kartoflerne endnu mere.
Hvordan placeres læggekartoflerne bedst i ålegræsset?
Læggekartoflerne lægges i ålegræsset/opskyllet med skuddene opad og tildækkes. Der bør ligge et lag på minimum 5-10 cm over kartoflerne.
Hvor megen pasning kræver ålegræskartofler?
I længerevarende tørre perioder, f. eks. i de varme sommermåneder, bør kartoflerne vandes med jævne mellemrum. Kun når høsten er nært forestående, kan der vandes mere sparsomt. Generelt gælder: Vand planterne med påsat brusehovedog kun omkring kartoffeltoppens stilk, dvs. undgå at vande bladene.
Fra og med hvornår kan man generelt begynde at høste kartoflerne?
Det kan man, såsnart kartoffelplanten har blomstret. En anden indikator for det rigtige høsttidspunkt er, at kartoffelplantens top begynder at blive gul og sidenhen visner.
Vigtigt / Hvad siger eksperten?
- Det er generelt tilladt at høste eller indsamle opskyl.
- Opskyl bør kun høstes på bade- og kurbadstrande.
- Opskyl bør kun høstes på strande mellem begyndelsen af foråret og begyndelsen af efteråret. Mellem efterårets begyndelse og foråret tjener opskyl som beskyttelse mod erosion fra vind og bølger.
- Små mængder opskyl kan høstes uden tilladelse; for større mængder skal man kontakte kommunen, Naturstyrelsens lokale enhed eller kystdirektoratet og spørge om tilladelse.
Yderligere kilder
Resultater fra ekspertkongres „Nutzung von Seegras“ i marts 2015 i Barfußpark i Schwackendorf; Workshop om emneområdet ålegræskartofler ved Blumen bauen Brücken-Blomster bygger broer med Åse Ditlefsen Ferrão (Sønderborg Kommune), Kristian Dittmann (Strand-Manuaktur, Kappeln) og Werner Kiwitt (Artefact, Glücksburg).
Om projektet
„Blumen bauen Brücken – Blomster bygger broer“ er et grænseoverskridende haveudstillings- og turismeprojekt indenfor Interreg-programmet Deutschland-Danmark og finansieres af Den Europæiske Fond for Regional Udvikling. Projektparterne, Flensburg, Glücksburg, Aabenraa og Sønderborg Kommuner samt turistorganisationerne Destination Sønderjylland og Tourismus Agentur Flensburger Förde, sigter på at skabe en fælles dansk-tysk destination omkring Flensborg Fjord. Få mere at vide på www.bbbprojekt.eu.
