I anledning af Arkitekturens Dag den 4. oktober 2021 anerkendtes nye initiativer indenfor smuk bygningskultur rundt om i Sønderborg Kommune. Årets tema var "Arkitekturens forbindelser med naturen" inspireret af FN's 17 Verdensmål.
Det sagde juryen om haven:
”Haven afspejler en særlig bevidsthed i både havedesign og materialevalg. Dette udmønter sig i veldisponerede haverum og bjergtagende farveflor, som vækker sanserne og skaber rum for fordybelse. Det organiske formsprog, en stor variation i beplantningstyper og de mere eller mindre bemærkelsesværdige gemmesteder for dyr, inspirerer samtidig til at gå på opdagelse - eller nærmest safari - i biodiversitet.“