Formidlingstrappen i Aabenraa blev indviet

Et nyt haveanlæg ved Genforeningsparken skal lokkke borgere og besøgende i Aabenraa til at lære både mere om hjemmehørende blomster og buske samt regionens særlige dansk-tyske historie. Tirsdag blev haveanlægget ”formidlingstrappen”, der danner en ny opgang til kirkebakken, officielt indviet.

Formidlingstrappen er en del af den grænseoverskridende havefestival- og turismeprojekt ”Blumen bauen Brücken – Blomster bygger broer”, hvor der er etableret såkaldte formidlingshaverne hos de tre projektpartnere Stadt Flensburg, Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune. Trappen er bygget i bæredygtigt træ og tilplantet med hjemmehørende planter. I juni sidste år blev formidlingshaverne i Gråsten og Flensborg indviet. Med åbningen af haven i Aabenraa er det grænseoverskridende firekløveret komplet.

”Formidlingstrappen er et synligt resultat af Aabenraas tætte samarbejde med vores nærmeste naboer, såvel danske som tyske. Den formidler på bedste vis den lokale natur og vores fælles historie", siger Jan Riber Jakobsen, borgmester i Aabenraa Kommune.

”Vi glæder os over, at vi også nu kan præsentere vores bud på en formidlingshave. På mange måder er projektet ’Blomster bygger broer’ med til at styrke oplevelserne og samhørigheden hen over grænsen – det er for mig et godt grundlag for samarbejde”, siger Erik Uldall Hansen, formand for det politiske udvalg for Bæredygtig Udvikling i Aabenraa Kommune.

Flensborgs bypræsident Hannes Fuhrig siger: ”Jeg glæder mig at se, hvordan vores fælles haveudstilling- og turismeprojekt bliver fyldt med liv. Formidlingshaverne er et central element, der forbinder naturen, den maritime kultur og havekulturen i grænseregionen i en fælles fortælling.”

Formidlingshavernes intention er at binde området sammen og samtidig formidles forskellige aktuelle temaer. I Flensborg giver en flydebro, blomsterøer og amfiteater ved den gamle havn nyt liv til havneområdet. I Gråsten er et stykke velplejet græsareal omdannet til en inspirerende have med vilde blomster og klar reference til Den Kongelige Køkkenhave.

Formidlingstrappen i Aabenraa ligger ved Genforeningsparken som trappeopgang til Kirkebakken. Tidligere stod her en transformator, som blev fjernet i forbindelse med etablering af Genforeningsparken, og ellers kun vild beplantning. Ambitionen med trappen er, at inspirerer til mere biodiversitet og forstærke sigtelinjerne til Kirkebakken og skovene, som omkranser byen fra nord, vest og syd.

Link til indslaget om indvielsen fra "Aabenraa Lokal TV"