BBB fejrer en ålegræs-kartoffel-fest

​​​​​​​Vi er klar: ”Blumen bauen Brücken - Blomster bygger broer” fejrer sin "Ålegræs-kartoffel-fest". Lørdag, den 10. september fra kl. 15 til 17 bliver haveejere, der har høstet flest kartofler dyrket i ålegræs, hædret. Festen finder sted i formidlingshaven ”amfiteater” i Flensborgs museumshavn.

Her bliver deltageres kartofler vejet og vinderne kåret. Der vil være masser af spændende viden omkring ålegræs samt informationer, hvad dette bæredygtige råmateriale kan bruges til og hvordan. Det står blandt andet artefact fra Glücksburg for. Naturvidenskabeligt Museet i Flensborg vil også være med.

Alle er velkommne. Det er gratis at deltage i arrangementet.

I foråret startede "Blumen bauen Brücken - Blomster bygger broer" en lidt anderledes konkurrence. Det dansk-tyske Interreg-projekt har sat sig for at finde den hobbygartner, der høster flest kartofler dyrket i ålegræs i det dansk-tyske grænseområde. Det var især organisationer, børnehaver og skoler der var inviteret til at deltage, og selvfølgeligt alle andre, der havde lyst til at være med i konkurrencen.